Middag på forlaget II.

Dagen efter vågner forfatterinden i en fremmed seng.
Det er ikke en forkert seng.
Hun vågner hos en veninde.

Forfatterinden blev ved i går.
Forlaget lukkede på dem, og Klaptræet lukkede på dem.
Det blev den hyggeligste aften længe.

Og forfatterinden har lært nye ting.

Forfatterinden ved nu, at alle forfattere sælger fint.
Hvad fint dækker over, det er så en hemmelighed.
Det må man gætte sig til.

En enkelt forfatter er ikke i det fine selskab.
Hun sælger bare godt.
Forfatterinden får en lumsk mistanke om, at godt er bedre end fint.

Det særlige ved denne aften er, at ingen spørger:
Og hvad laver du så?
De siger alle sammen:
Hvad skriver du?

Forfatterinden har en redaktør til bords. Det er lidt fint, tænker hun og er glad.
Han spørger selvfølgelig ikke, hvad hun skriver, det ved han godt. Forfatterinden udkommer jo på hans forlag. Han orienterer sig og er nysgerrig.

Nogen af de andre har skrevet bøger, som forfatterinden har læst.
Det luner forfatterinden sig ved.
Hun forstår, hun er i et selskab af rigtige forfattere.

Hun og redaktøren taler om bøger og litteratur.
Forfatterinden forstår, at kogebøger og boligindretning også er litteratur.
Og havebøger.

Sådan havde hun ikke selv tænkt det, men hun forstår, hvad han mener.
Litteratur kan være andet end digte og små smalle bøger, der udkommer på smalle forlag og bliver læst af lange smalle mennesker med briller og dybsindigt morgenhår.