Viser opslag med etiketten Højskole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Højskole. Vis alle opslag
tirsdag den 26. juli 2011
Børnene er hentet af manden. De sover i deres egne senge.
Forfatterinden sover ikke.
Højskolen ligger på landet, så hun deler værelse med tre fluer og en natsværmer, men der er ikke meget sværmeri over de nye sengekammerater.
De kopulerer på computeren og knitrer mod vægge, ruder og lamper.
mandag den 25. juli 2011
Kuffert
Her er vi igen. En kuffert, to piger og forfatterinden.
På højskole.
En gang tænkte forfatterinden, at når hun blev forfatter, ville hun sidde og skrive hele tiden.
Men det længe siden, hun har skrevet andet end blogindlæg.
I stedet bliver hun interviewet og underviser og sidder i sommerhus med andre forfatterinders bøger.
Og så læser hun interviews igennem og stiller op til fotografering. Og så er der radio og et videointerview til at lægge ud på nettet.
Og den første bogsignering.
Pressedamerne er begejstrede.
Forfatterinden tænker, at det er godt for bogen, men hun er ikke sikker på at det er godt for forfatterinden.
Etiketter:
bogen,
Højskole,
interview,
pressedame,
signering
fredag den 1. juli 2011
Natteliv på højskolen
Forfatterinden har et hemmeligt liv på højskolen. Hun sidder ikke på terrassen i den lune sommernat og griner og drikker øl til himlen lysner i rødt og gyldent. Forfatterinden er nemlig MOR.
Så forfatterinden sidder aften efter aften på sin seng og lytter til luften, som de sovende piger trækker ind og ud af deres lunger. Forfatterinden lægger garn om de nøgne ben og vinder det fra bundter til nøgler, mens hun læser i sin bog:
"Det var ikke slagtermesterens skyld, at han hadede hver en time i den butik. Han var god nok, slagteren, fed og med blodsaft der var størknet i de dybe furer i hans hænder, på kitlen og fra mundvigen ned over hagen, men han kunne skære en skank ud som et kunstværk. Uffe kunne lige pludselig tage sig selv i at falde i staver over mesterens arbejde. Hvordan han lagde snittet ned gennem grisen og sprættede dyret op, så tarmene kom til syne. Tarmene, leveren, hjertet. Mesteren væltede indvoldene ud på bordet og skar galden fri af leveren. Han drejede hovedet og så på Uffe, nåh, sagde han, så du vil gerne være slagter?"
- Gudfar af Dy Plambeck.
Forfatterinden elsker når hverdagens sanselige brutalitet bliver skrevet frem. På den Plambeckske måde.
Etiketter:
Dy Plambeck,
gode bøger,
gud,
gudfar,
Højskole,
nørklerier,
pigerne,
Vallekilde Højskole
torsdag den 30. juni 2011
Den første fornemmelse af næste bog...
Her fødes den første fornemmelse af at næste bog.

Der er billeder. Situationer. Lyster. Sære sanseoplevelser.
Forfatterinden har mange fragmenter af næste bog.
Og så kommer det øjeblik, hvor elementerne forbinder sig med hinanden på fortumlede og uplanlagte måder. Elementerne gør noget ved hinanden. Og ved forfatterinden. Det transformerer og muterer.
Fortællingens kalajdoskop drejer sig.
Situationerne og billederne er de samme, men de nye mønster får det til at svimle for forfatterinden. Hun aner konturerne af næste bog.
Forfatterinden går næsten i panik.
Hvis hun nu glemmer det.
Hvis det forsvinder igen, før hun har skitseret de nye mønstre.
Forfatterinden har brug for fem minutter og en låst dør.
Og sådan går det til, at den næste romans første skridt bliver taget på et lokum på Vallekilde Højskole.
Der er billeder. Situationer. Lyster. Sære sanseoplevelser.
Forfatterinden har mange fragmenter af næste bog.
Og så kommer det øjeblik, hvor elementerne forbinder sig med hinanden på fortumlede og uplanlagte måder. Elementerne gør noget ved hinanden. Og ved forfatterinden. Det transformerer og muterer.
Fortællingens kalajdoskop drejer sig.
Situationerne og billederne er de samme, men de nye mønster får det til at svimle for forfatterinden. Hun aner konturerne af næste bog.
Forfatterinden går næsten i panik.
Hvis hun nu glemmer det.
Hvis det forsvinder igen, før hun har skitseret de nye mønstre.
Forfatterinden har brug for fem minutter og en låst dør.
Og sådan går det til, at den næste romans første skridt bliver taget på et lokum på Vallekilde Højskole.
Etiketter:
Højskole,
Næste bog,
Vallekilde Højskole
mandag den 27. juni 2011
Forfatterinden er på højskole
Her ligger to børn og sover. De er på højskole med forfatterinden.
Mandag morgen klokken 09.00 skal forfatterinden holde oplæg og undervise.
Forfatterinden har et hvidt stykke papir liggende foran sig. Hun plejer at stå og gemme sig bag en powerpoint, men det har hun besluttet, at hun ikke skal i morgen. Problemet er bare, hvad hun så skal.
Børnene vender sig sovende i sengene og forfatterinden vandrer i spisesalen efter lunken kaffe.
Det blev sent til aften. Efter aftensmaden, bliver der budt velkommen, og ugens program bliver præsenteret. Forfatterinden forstår at det, hun har forberedt, er ubrugeligt. Det er ikke relevant i forhold til resten af ugen.
Hun må lave et nyt oplæg, og hun må køre hjem til Korsør for at hente andre bøger, hun kan bruge som eksempel.
- Er det ikke lige lidt overdrevet, siger den store pige, at køre hele vejen hjem efter et par bøger? Der er jo så mange bøger på højskolen, kan du ikke bruge nogle af dem?
Men det kan forfatterinden ikke. Så hele flokken kører en tur hjem igen.
Nu sidder forfatterinden tilbage på højskolen med sine nyhentede bøger, sine sovende børn, den stille nat og sit hvide papir.
Og lunkne kaffe.
Og forfatterinden er stadig på spanden.
The only way out is through.... I morgen bliver det på den hårde måde.
Men så er det, at forfatterinden bliver puffet i nakken af en blød mule. Hun har fået besøg af fru Elg. Det er lidt pinligt at tilstå, men forfatterinden har en fantasiven. En voksenfantasiven og det er fru Elg. Lige nu står hun og tygger drøv og lugter ud af munden.
Forfatterinden lægger en hånd på ryggen af fru Elg og mærker varmen fra den store krop.
Det skal nok gå i morgen.
Abonner på:
Opslag (Atom)