Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten arbejde. Vis alle opslag

fredag den 22. juli 2011

Flytte exil


Forfatterinden sad her og den anden forfatterinde sad i sofaen. De sad der i fire døgn.

Der blev skåret karakterer og flyttet rundt og skrevet i tavs koncentration. 
Der blev spist og leet og holdt pauser til tvivlen. 
Holder det? 
Duer det? 
Og endelig sejr, når stoffet muterer og finder sig en ny form. 

Forfatterinden sidder i toget på vej hjem og kan mærke sit kranie. De har skåret ud og flyttet rundt i teksten, i manuskriptet, i karaktererne og i plottet. 
Her i toget, er der ikke noget at flytte på. 
Forfatterinden ser ud på landet, der glider forbi. 
Men hun ser ingenting. 

Hun er en hjernebasket flyttemand.









tirsdag den 12. juli 2011

Morgensol på kontoret

Forfatterinden sidder mellem malerspandene på sit kontor og arbejder.
Hun har lukket døren.

Hun læser en anden forfatters bog. Den anden bog er heller ikke udkommet endnu.
De næste to uger skal forfatterinden læse og strege ud og flytte rundt og komme med forslag til den anden bog.
Og holde møder med den anden forfatterinde.
Det glæder hun sig til. De ler altid meget, hun og den anden forfatterinde, og de kan være barske sammen. Direkte og på bogen. Den skal være god og der skal tempo på.

Og i eftermiddag skal hun interviewes igen.
Forfatterinden - Nu i dameblad.
Men det er piece off cake. Been there, done that.