Viser opslag med etiketten paller. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten paller. Vis alle opslag

søndag den 12. marts 2017

Så er det sengetid ...


Forfatterinden måler og saver og samler og skruer. Den yngste går til og fra og holder æsken med skruer og drejer hjulene, så boremaskinen kan komme til.

 
Så er sengen færdig, og forfatterinden opdager at paller er tunge. 
Forfatterinden og den yngste kan ikke vende sengen. 
Forfatterinden og manden og den yngste kan heller ikke vende sengen, så forfatterinden løber over vejen på bare tæer og banker på hos genboen, der spiser lagkage fordi, han har fødselsdag. Hvad er det I har med sko, spørger genboen, for både manden og den yngste og den ældste af pigerne har det med at gå uden sko, og så tørrer han sig om munden og kommer med over, og så lykkes det dem ved fælles hjælp at få sengen vendt. 

Den yngste indretter sig straks i sengen med et par puder. 

Senere kommer genboen med en halv lagkage, hvis vi har lyst til et stykke, og det har vi.
Den yngste spiser lagkage og går tidligt i seng og ligger og hygger med computer og Elefandus, der er sovebamsen.
Så er det godnat, siger forfatterinden, og den yngste sender hende på toilettet. Du skal lige tisse, mor. Og så går forfatterinden ud og tisser før hun slukker lyset og får en krammer og stikker næsen helt ned til den yngstes hals. 
Hun har stadig den lugt af barn og dyne og træthed og nat.  



søndag den 5. marts 2017

Når man næsten bliver usynlig ...

På hospitalet har de sagt at det er helt normalt. Når den ene søster bliver alvorligt syg, bliver den anden søster nemt usynlig. To sider af samme sag, siger overlægen, og forfatterinden tænker på det usynlige barn, Nini, fra mumitroldenes verden, der var blevet overset så længe, at man ikke længere kunne se hende. 



Den mindste pige har længe ønsket sig en seng af paller og med hjul under. 


Så må bogen alligevel vente et par dage endnu.