Snigende start

Forfatterinden sniger sig ind på sin skrivestue.

Året er 2013. Året er ikke mere 2012, og det nye år, 2013, er allerede et helt anderledes år.
Nej, nu gør forfatterinden det igen forkert. Redaktricen har jo sagt, at hun skal skrive totusindogtretten. Hvis det er en rigtig roman, står tallene med bogstaver.
Noget har hun lært af at skrive Hotel Rudolph.

Året er totusindogtretten, og forfatterinden sniger sig ind på sin skrivestue. År totusindogtretten er det særlige år, hvor forfatterinden skriver næste bog færdig.

Lige i dag fik forfatterinden ikke skrevet en linje.
Hun stod midt på gulvet og stod. Og så. Et lille brunt blad.

Hun kan ikke huske om det også lå der for et år siden. 

Det er også længe siden, hun har set Fru Elg.

Bogfeber

Forfatterinden venter ved telefonen. 

Leverandørerne holder ikke altid, hvad de lover, så bogen er alligevel ikke på lager i dag.

Redaktricen har lovet at ringe, så snart hun har færten af den. Hun har en fin, lang og lidt spids næse, og forfatterinden ser for sig, hvordan redaktricen hele dagen løber  op og ned ad forlagets gange i hundehøjde og snuser til alle postens pakker. 

Mindre kan ikke gøre det.

Redaktricen MÅ være på jagt efter forfatterindens bog.

Hun har i hvert fald ikke møde med en anden forfatter.

Ikke i dag.

Det kan forfatterinden slet ikke forestille sig.

Det er længe siden forfatterinden sidst har siddet ved en telefon og ventet.

Den gang ventede hun på Thomas og Mark og Jonas og ham med rastafarikrøllerne.

Men længslen er næsten den samme.

Og nervøsiteten.

På torsdag, på torsdag, på torsdag...

Forfatterinden er så glad i dag.
Det er, så det synger og glitrer inden i hende.
Bogen kommer på lager.
Det siger redaktricen.

Forfatterinden kan tage toget til byen på torsdag.
Hun kan gå op på forlaget.
Hun kan se sin bog.
Hun kan holde den mellem sine hænder.
Og åbne den.

Og se.
Det er en rigtig bog.

Presse og vinkler

På forlaget drikker forfatterinden kaffe med redaktricen og to pressedamer.
De taler kort presse og lang presse og den midt imellem.
De taler vinkler.
Pressevinkler.

Forfatterinden skal vinkles til pressen.
Hun stiller sig an.
Hun vinkler sig selv på nye måder.
Det gør hun gerne.
Hun stiller sig i sære positurer med knæk i hoften.

Bagefter er hun nyvinklet. Skæv og lige på den rigtige måde.

Forfatterinden og korrektur.

Forfatterinden var nødt til at tage et billede. 

Forfatterinden finder det mildt ufatteligt, at der SNART er en bog. 

Og så meget hun har lært. 

Redaktricen har været skrap!

Hun siger at:

• At man ikke må skifte tid midt i det hele.
• At man ikke må skifte synsvinkel midt i det hele
• At man ikke må bruge for mange tillægsord midt i det hele
• At man ikke må gentage sig selv.
• At man ikke, midt i det hele, må fortælle det, læseren allerede ved.
• At man ikke må bruge "og", hvis det er noget nyt, der begynder. Så skal der være et punktum og en ny sætning.

Og når ingen hører det, og ingen ser det, så tænker forfatterinden, at hun var meget mere nybegynder, end hun selv gik rundt og troede. 

Men det er okay. 

Forfatterinden har været i lære. 

Og nu afleverer lærlingen sit svendestykke til verden. 

Det er dog noget...

Forfatterinden beslutter med sig selv, at hun gerne må være stolt.