Forfatterinden var nødt til at tage et billede.
Forfatterinden finder det mildt ufatteligt, at der SNART er en bog.
Og så meget hun har lært.
Redaktricen har været skrap!
Hun siger at:
- At man ikke må skifte tid midt i det hele.
- At man ikke må skifte synsvinkel midt i det hele
- At man ikke må bruge for mange tillægsord midt i det hele
- At man ikke må gentage sig selv.
- At man ikke, midt i det hele, må fortælle det, læseren allerede ved.
- At man ikke må bruge "og", hvis det er noget nyt, der begynder. Så skal der være et punktum og en ny sætning.
Og når ingen hører det, og ingen ser det, så tænker forfatterinden, at hun var meget mere nybegynder, end hun selv gik rundt og troede.
Men det er okay.
Forfatterinden har været i lære.
Og nu afleverer lærlingen sit svendestykke til verden.
Det er dog noget...
Forfatterinden beslutter med sig selv, at hun gerne må være stolt.
Hvis man ikke må starte en sætning med OG så siger jeg altså op!
SvarSletDet er ikke når "og" starter sætningen. Det er mere den lækre glidende fornemmelse i sproget, når "og" bringer os videre og videre og ind i det nye uden et abrubt punktum og en ny hovedsætning, viser os, at nu begynder noget nyt. Det er mere det. Og dét er en uskik. I følge redaktricen. Eller også evnede forfatterinden ikke at gøre det med tilstrækkelig let og naturlig elegance.
SvarSlet