fredag den 1. juli 2011
Natteliv på højskolen
Forfatterinden har et hemmeligt liv på højskolen. Hun sidder ikke på terrassen i den lune sommernat og griner og drikker øl til himlen lysner i rødt og gyldent. Forfatterinden er nemlig MOR.
Så forfatterinden sidder aften efter aften på sin seng og lytter til luften, som de sovende piger trækker ind og ud af deres lunger. Forfatterinden lægger garn om de nøgne ben og vinder det fra bundter til nøgler, mens hun læser i sin bog:
"Det var ikke slagtermesterens skyld, at han hadede hver en time i den butik. Han var god nok, slagteren, fed og med blodsaft der var størknet i de dybe furer i hans hænder, på kitlen og fra mundvigen ned over hagen, men han kunne skære en skank ud som et kunstværk. Uffe kunne lige pludselig tage sig selv i at falde i staver over mesterens arbejde. Hvordan han lagde snittet ned gennem grisen og sprættede dyret op, så tarmene kom til syne. Tarmene, leveren, hjertet. Mesteren væltede indvoldene ud på bordet og skar galden fri af leveren. Han drejede hovedet og så på Uffe, nåh, sagde han, så du vil gerne være slagter?"
- Gudfar af Dy Plambeck.
Forfatterinden elsker når hverdagens sanselige brutalitet bliver skrevet frem. På den Plambeckske måde.
Etiketter:
Dy Plambeck,
gode bøger,
gud,
gudfar,
Højskole,
nørklerier,
pigerne,
Vallekilde Højskole
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Faldt helt tilfældigt over denne blog.
SvarSletDu skriver jo helt fantastisk, lad os få noget mere af det!
- Ulla
http://partyin.dk/
1000 tak Ulla :)
SvarSlet