Angst

Forfatterinden har ingen ro. 

Det er uvejr både inde og ude.

Hun går i kælderen og stirrer på risten over afløbet. Det risler og gurgler dernede i mørket. Hun lyser med en lommelygte og ser grundvandet rejse sig. 

Forfatterinden går op i køkkenet. Der sidder manden med skæg og brille og en bred, rolig ryg, mens han får strålesyge og udforsker sære verdner. 

- Slap nu af, det skal nok gå, siger manden, jeg har prøvet det tusind gange. Vi snakker med hende, før vi går i gang og aftaler nogle gode spilleregler.

Han lyder så rolig. Som om det bare er et computerspil. 

Der kommer en interviewdame fra et stort dansk dagblad. Hun skal interviewe Manden og Forfatterinden om, hvordan det er at være et kreativt par. 

I den slags interview er det meningen, at man skal være ærlig og autentisk. Nu er det bare sådan, at forfatterinden anser ærlighed i ægteskaber for en brutal sag reserveret de få modige mennesker, der tør miste.

- Det skal nok gå, siger Manden med sin rolige stemme, hun er bare nysgerrig og hun er ikke ude på at få os skilt. 

Han lyder helt som Fru Elg. Hun ville sige det samme. Helt præcist. Det skal nok gå. Og hun ville sige det med samme ro. Det mærkelige er, at det plejer at være Forfatterinden, der med sin stemme og sine tørre hænder hjælper Manden med at tøjre hans uro.

Men denne aften er det omvendt.