Forfatterinden må have et sted.
Et sted med en dør.
Forfatterinden har en mand, hun har to børn og tre katte og en hund. Og de vil alle sammen helst kravle rundt på forfatterinden og tale på hende og få hende til at hælde mad op i skåle og hele tiden skal forfatterinden lytte og sige søde ting.
Døren er det vigtigste.
Forfatterinden har en god mand. Hun får lov til at slå en væg op midt i stuen.
Sådan på tværs.
Forfatterinden bruger sine hænder og sætter væggen op. Det er den til venstre i billedet. Hun kæmper med metalskinner, gips, krydsfinér og rockwool. Hun spartler, sætter filt op og grunder. Og så løber hun tør for grunder. Det kan ses i billedet. Lige det hjørne for neden til venstre for vinduet.
Og det var så det.
Så skete der ikke mere.
Jo, forfatterinden købte skam en ny spand med grunder, men hun åbnede den aldrig.
Hun lukkede sin dør.
Og sad på spanden i et år.
Det var sådan bogen blev færdig.
Og sad på spanden i et år.
Det var sådan bogen blev færdig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar