På Skrivestuen 1

For længe siden, da forfatterinden og manden lige var flyttet til Korsør, sad forfatterinden med sit lille skrivebord her:

Det var koldt og fredløst.

Den gang fik forfatterinden lov at slå en væg op gennem stuen, det kan man læse om her

Men nu skal skrivestuen være færdig. Helt færdig. Der er ikke et eneste rum i den store gamle kasse, der er færdigt. Der mangler lister og maling alle vegne. Det er forfatterinden, der svinger hammer, boremaskine og malerruller og det er mandens rastløse temperament, der bestemmer, hvornår hun går videre til et nyt rum. Men ikke med skrivestuen. Det er forfatterindens skrivestue og den skal være færdig. Helt færdig. Der skal hverken mangler lister eller maling eller vinduespudser. Og forfatterinden er stædig. Nej, siger hun, når datteren taler om sit værelse. Nej, siger forfatterinden, når manden taler om opgangen.
Ja, forfatterinden kan godt se, at den ser fin ud på billeder med hund i stol og maleri i guldramme. Men når man ser den analogt i virkeligheden ligner den noget fra før muren faldt.

Så, nej, nej, nej. Der sker ikke noget andre steder i den gamle kasse, før forfatterindens skrivestue er færdig.

Forfatterinden har lavet det store ryk i december.
Først skulle en liste reetableres øverst på den nye væg:

Forfatterinden kan ikke finde en liste i den rigtige tykkelse, hun kommer hjem med en tyndere liste og brækker stykker af en malepind og lægger under listen for at få en tykkelse som de gamle lister.

Hun passer listen til i begge ender ind mod de gamle lister.                                              

Ovenpå den flade liste sømmer hun en halvrund pind. dvs en rund pind, der er skåret tværs igennem på langs. Forfatterinden lærer et nyt ord. Halvstaf. Sådan en halv pind hedde en halvstaf.

Under listen sømmer hun en kvartrund pind. Det hedder en kvartstaf.                                                    

Når pind og liste skal sømmes sammen og det skal males og se pænt ud, så skal sømmene dykkes. Forfatterinden bruger en dykker. Det er et kort rundt metalspyd, der for enden passer præcis i den lille fordybning, der er i sømmets hoved og så kan man med hammeren slå sømmet under træets overflade, så der kun er en lille fordybning, der senere kan spartles ud. Sømmene er særlige søm, med den rigtige fordybning i sømhovedet, så de passer til dykkeren.

Så er listen klar.                                                                                                      

Forfatterinden spartler alle sømhuller og fuger alle samlingerne mellem listerne, så man ikke længere kan se, at den nye liste er skabt af tre forskellige lister og ikke er fræset ud i et stykke.Forfatterinden maler og opdager, at fugningen har udjævnet de skarpe kanter, så listen ikke ser helt så ny ud med maling.

Den nye liste passer fint og ingen kan se, at den er reetableret. 

Forfatterinden er stolt!

På skrivestuen.

Forfatterinden er offline.
Det har hun været i uger.
Hun arbejder på sin skrivestue.
Ikke i sin skrivestue. Hun sidder ikke i sin skrivestue og arbejder på den næste bog.

Hun arbejder på sin skrivestue.
Det er rigtigt arbejde.
Træ og maling og lister og værktøj.
Fra ni morgen til ni aften og hun lægger sig træt i sin seng.
Træt på den kropslige måde.

Hun vender nok først tilbage til det digitale liv i det nye år.

Gave til fru Elg

Forfatterinden har i lang tid ikke skrevet nogen indlæg på sin blog. Hun har haft travlt, hun har nærmest ikke være hjemme i flere uger.
Forfatterinden har været på bogforum og har trådt op og signeret bøger og svaret på spørgsmål, sådan som man gør, når man er en rigtig forfatter.
Det var helt som hun havde tænkt.

Pånær en ting.
En ukendt kvinde kom til forfatterinden med en gave.

Forfatterinden går ud i haven og finder fru Elg.
- Hey?
Forfatterinden stryger den over nakken og de lange bløde ører.
- Du har fået en gave.

Forfatterinden løfter Fru Elgs varme mule og tørrer dens våde øjne med sine håndflader.
Det er første gang nogen har købt en gave til Fru Elg og pakket den ind og bundet bånd omkring og fragtet den gennem en halv by for at aflevere den.

Fru Elg nyser et meget velartikuleret atjhuuu.
Ja, ja, siger forfatterinden, jeg ved godt, du bare er forkølet...

Forfatterindens fetich

Curlere i håret og frem med makeuppungen.
Forfatterinden kan bruge timer i byggemarkedet. Hun kigger på værktøj og diskuterer ydelsen og længden og kvaliteten.
Hun har altid høje hæle på og danser ned langs rækkerne med søm og skruer.

Butiksindehaveren bruger lang tid på forfatterinden, de står tæt og hun smiler og spørger til forretningen og varesortiment og hvordan det er at være del af en kæde. Og så vælger han værktøj for hende, lægger det i hendes kurv og følger hende op til kassen, og hun ler og han smiler og har brune øjne. To slibemaskiner og en ny lampe.

Og så er det at forfatterinden afslører sit sande jeg. Forfatterinden er en pruttepige. Hun må altid lige prutte lidt og butiksindehaveren ser så skuffet ud, at forfatterinden synker en klump.
Men hun får sine ti procent.

Forfatterinden smider de høje hæle, sætter strøm til og nyder styrken, larmen og potensen, mens spåner og slibestøv fyger om ørerne på hende.

SKRIVESTUE - Here I come....

Skrivestue

Forfatterinden har en skrivestue.
Hun forestiller sig, at hun har en skrivestue.
Men hun er ikke sikker på, det ligner en skrivestue....