Flugt

Hej, sagde forfatterinden.
Hun pakkede en kuffert og tog flugten til et hemmeligt solsted uden internet og presse. Hun kommer først hjem om 10 dage.

Pas godt på regnen, mens jeg er væk.

Forfatterindens analoge liv

Forfatterinden har et analogt liv. Et af den slags med mand og børn og ferie og fødselsdage og gæster, der sommercamperer i forfatterindens hus.
I disse dage har det analoge liv ædt forfatterinden helt op. Der har ikke en gang været en rest tilbage til bloggen.
Så forfatterinden fik aldrig fortalt, hvordan hun drog til København med sine carmen curlere under armen og sminkepung i tasken.
Journalisten er sød og smilende. Fotografen er venlig og smilende. Lydmanden skal klipse en microport på forfatterinden. Han skal røre ved forfatterinden. Løfte lidt i blusen og han kan ikke undgå at røre et stykke bar hud. Vi ler og lader begge to som om, vi er professionelle.

Men før vi overhovedet står på taget med fugtige hænder og en klodset microport, har filmholdet ventet i tyve minutter. Forfatterinden har insisteret på sine carmen curlere og sminkepungen og sagt, at hun ikke vil sidde i solen, så hun skal misse med øjnene og blive ti år ældre på de billeder, der skal ud på nettet og ligge der uendeligt for eftertiden.
Og så griner forfatterinden og siger, at det altså ikke er for at være krukket, og journalisten smiler og siger, at forfatterinden bestemt ikke er krukket.
Og sådan står de der. Forfatterinden synes ikke, hun er krukket - men hun siger, hun er krukket. Journalisten siger, at forfatterinden ikke er krukket - men hun tænker, at forfatterinden er krukket.
Og så ler de.
Sådan er gamet...

Og i dag kom så de små film, og forfatterinden kan holde ud at se sig selv på de film.
Det er en slags mirakel. Det er ikke sket før.

Tak til holdet på tagterrassen :-)

Og i morgen venter radio interview til P4 og besøg af Korsørposten

Haven

Den store pige kommer hjem og finder et par læsebriller i græsset.
- Mor hvorfor ligger dine briller i græsset?
- Jeg lå i græsset. og så fik jeg dem ikke med ind.
- Lå du i græsset?
Forfatterinden nikker.
- Har du ligget ned i græsset, mor? Holdt du pause?

Forfatterinden ved heller ikke, hvad der gik af hende. Hun lå på maven i græsset i niogtredive minutter. Hun lå i solen mellem græsstrå og myrer og lugtede til jorden.
- Det ville jeg gerne ha' set, siger den store pige og cykler igen ud i verden med sine veninder.
Forfatterinden står tilbage med støvsugeren i den ene hånd og brillerne i den anden.

Mens hun lå i græsset, tænkte hun på i morgen. Forfatterinden skal interviewes og videofilmes til nettet.
Men i morgen er der ingen stylist og ingen makeup artist, og hvordan kan hun ligne sig selv som forfatterinden, når hun kun har sig selv til at gøre det?
Og oplæsning. Hun skal garanteret læse op. det har alle de andre gjort, kan hun se på nettet. Hun har aldrig før læst op af noget, hun selv har skrevet. Slet ikke til et kamera.

Så forfatterinden bliver liggende med næsen i jorden. Det hele er lidt uoverskueligt. Først da Fru Elg roligt kommer græssende og pruster hende i nakken, rejser hun sig i solen og går ind for at støvsuge.

Frieksemplarer

Forfatterinden har taget turen til København. Hun skal sende bøger ud. Tredive frieksemplarer har hun, og hun må gerne sende dem ud gennem forlaget. Det synes forfatterinden er en fin gestus. Konvolutter og frimærker til tredive bøger løber hurtigt op i mange hundrede kroner.

Forfatterinden glæder sig til at dele ud af sin bog.

På forfatterindens liste står navne på fireoghalvtreds mennesker, som hun gerne vil sende en bog.
Først beslutter hun, at alle parene kun får en bog. De må dele.
Nu er der toogfyrre på listen.

Familien først. Forfatterinden har en dejlig stor familie. Og manden har en dejlig stor familie. Der går femten bøger til familien.

Nu er der femten bøger tilbage og toogtredive mennesker på listen.

Og hvordan skal resten fordeles?
Efter næreste venner?
Eller fattigste venner?
Efter hvem, der var mest interesseret, mens forfatterinden skrev?
Eller hvem, der læser mest?
Eller hvem, der elsker spændingsbøger?
Lodtrækning?

Forfatterinden drikker kaffe, og hun drikker vand. Hun henter sig en sandwich.
Og kigger på listen igen.
Klokken seksten giver hun op og tager toget hjem til Korsør.

Forfatterinden har endnu ikke sendt nogen bøger af sted.

Og så blev det endelig august!

I dag er det første august.
I dag må forfatterinden officielt være forfatter med forfatterportræt og bogforside og snarlig udgivelse.

Det er længe siden, forfatterinden var i hænderne på en fotograf og en stylist, og der blev taget et rigtigt forfatterbillede:

Ja, sådan ser forfatterinden altså ud, når hun er forfatterinde...

I januar, da billedet blev taget, var forfatterinden først forbløffet - sådan havde hun aldrig set sig selv...
Så blev hun stolt - forfatterinden var jo lækker...
Og bagefter frygtelig genert - hvordan kan hun overhovedet viser sig i verden med sådan et billede i cirkulation...

Forfatterinden ved godt, at hun bare må rejse hovedet, smile som Mona Lisa og lade som om, hun altid er sådan og altid har set sådan ud.

Den gang i januar sagde fotografen: Vi skal sælge dig som livstil. Du skal være så tæskelækker, at alle vil købe din bog, fordi de gerne vil være lidt som dig.

Så billedet er forfatterinden, vinklet som tæskelækker.

Og det må forfatterinden så finde en måde at leve med, hun vil jo gerne sælge bøger og tjene penge, så hun kan skrive en ny bog.