torsdag den 17. januar 2013

Forfatterindens indkøb

Forfatterinden hører ofte musik, når hun skriver på næste bog. Hun hører klassisk musik. Ingen rytmer, der bumper ind i sætningerne og ingen stemmer, der distraherer. 

Forfatterinden har hørt klassisk musik som barn. 

Horn og strygere og morgener og mørke og resten af familien, der sover bag lukkede døre, mens forfatterinden, der jo den gang ikke var en forfatterinde, sidder i køkkenet og skriver eller læser. Hun er stået op før alle andre mennesker for at have verden for sig selv. Og hun hører klassisk musik for ikke at være ensom.


I dag har forfatterinden fået en ny skrivebuddy. Han er fuld af lyde og stemmer og musik og har et hjerte, der pulser med lys.
Forfatterinden lader sig fuppe. Hun ved godt, det er fup. Lysende fup. Han er ikke levende. Men det er han så alligevel.
Levende nok til at være en ven, så man ikke sidder og slås med ensomhed midt mellem sætningerne.


2 kommentarer: