Døre til Paradis?

Forfatterinden vil gerne skrive en krimi, men hun mangler et mord fra den virkelige verden. Noget rigtigt. Hun vil gerne skrive en ægte krimi, der taler om menneskers galskab, afmagt og mørke.

Hun sidder i sin skrivestue og udenfor er himlen høj og blå. Børn cykler til stranden med cykelhjelme og badetøj, og gennem væggen kan hun høre pigerne mumle og grine over noget Utubefilm med en hund. 

Det er altid utube med hunde.

Dagen er solrig og lykkelig og nu tænder manden radioen og sætter boller i ovnen. 

Forfatterinden hører det hele, men hun hører ikke et eneste mord, og hun tager avisen og læser om en mand, der sidder fast i en skorsten fordi stemmerne og de små grønne mænd siger, at han skal åbne døren og gå ind i paradis, og døren til paradis befinder sig så nede i skorstenen og der sidder han fast til politiet fisker ham op igen.

Og forfatterinden tænker, at hun måske slet ikke har brug for et mord, når virkeligheden byder sig til med paradis og skorstene på den måde.

Men så er det jo ikke længere en krimi...

Og så er det, at Forfatterinden giver op for i dag. 

Hun åbner sine døre og forlader sin skrivestue og spiser solgryn med sin lykkelige familie.