søndag den 12. marts 2017

Så er det sengetid ...


Forfatterinden måler og saver og samler og skruer. Den yngste går til og fra og holder æsken med skruer og drejer hjulene, så boremaskinen kan komme til.

 
Så er sengen færdig, og forfatterinden opdager at paller er tunge. 
Forfatterinden og den yngste kan ikke vende sengen. 
Forfatterinden og manden og den yngste kan heller ikke vende sengen, så forfatterinden løber over vejen på bare tæer og banker på hos genboen, der spiser lagkage fordi, han har fødselsdag. Hvad er det I har med sko, spørger genboen, for både manden og den yngste og den ældste af pigerne har det med at gå uden sko, og så tørrer han sig om munden og kommer med over, og så lykkes det dem ved fælles hjælp at få sengen vendt. 

Den yngste indretter sig straks i sengen med et par puder. 

Senere kommer genboen med en halv lagkage, hvis vi har lyst til et stykke, og det har vi.
Den yngste spiser lagkage og går tidligt i seng og ligger og hygger med computer og Elefandus, der er sovebamsen.
Så er det godnat, siger forfatterinden, og den yngste sender hende på toilettet. Du skal lige tisse, mor. Og så går forfatterinden ud og tisser før hun slukker lyset og får en krammer og stikker næsen helt ned til den yngstes hals. 
Hun har stadig den lugt af barn og dyne og træthed og nat.  



2 kommentarer:

  1. Sej seng. Usynlige sko kalder vi det her - vi er en del mennesker i denne familie, der synes det er fedt med usynlige sko...en enkelt går også meget med usynligt overtøj og jeg er holdt op med at sige at han nok bliver syg af det dersens usynlige overtøj, fordi det gør han aldrig..

    SvarSlet
  2. Usynlige sko. Den er god. Det siger jeg til genboen næste gang.
    - Hvad mener du? Mine sko er jo usynlige. Så er det klart, at du ikke ser dem.
    Og usynligt overtøj kan også varme. :)

    SvarSlet