mandag den 7. december 2015

Som et tågehorn


Forfatterinden har taget forfatterindetøj på. 
Der har længe været en bog at skrive, og der har længe været plads i kalenderen. 




Men så havde manden en bog. Han skrev og skrev og skrev og printede og printede og printede og blev væk i alle sine papirer. Så forfatterinden har ikke skrevet på sin bog. Hun har stået på mandens kontor i et hjørne og sagt som et tågehorn, så han kunne finde vej i sin bog.

Men i dag har forfatterinden taget sit forfatterindetøj på.
Halvhandsker
og røde sko.

mandag den 16. december 2013

Hr. Bæver

Forfatterinden har skrivedag.
Det er længe siden hun sidst har siddet her.

- Hej, siger hr. Bæver og vender sig væk fra vinduet. Han har klokker i maven der bimler, når han bevæger sig.
- Begynder du med begyndelsen?, spørger hr. Bæver, eller skal du skrive videre på det onde?

























Hr. Bæver bevæger sig altid når forfatterinden skriver om det onde. Han lægger sig ned og svupper op og står og gynger, til han lægger sig igen og svupper og gynger med alle sine maveklokker. Af fryd, tænker forfatterinden og er ikke sikker på det med det onde.

Om hun skal begynde der i dag.


mandag den 2. december 2013

fredag den 23. august 2013

Vasketøj i bunker


Forfatterinden har kaldt pigerne ud af deres senge. Hun har stillet morgenmad frem og smurt madpakker. 

Forfatterinden har flettet hår og kysset farvel og set pigerne gå med shorts og bare lår, og hun har tømt opvaskemaskinen og ryddet af og fyldt opvaskemaskinen. 

Hun har tørret borde af, og nu står hun og kigger på vasketøjet. Rent og til at lægge sammen. 

Pyt, tænker Forfatterinden. 

Hun går ind på skrivestuen og skriver videre på næste bog. 


onsdag den 30. januar 2013

En af de dage

Forfatterinden står ved hundens hule. Hun leder efter Fru Elg. Det er længe siden, den har stået i haven med sine fugtige bøvser og en underkæbe, der maler fra side til side. Forfatterinden savner lyden af græs, der bliver flået over og trukket ind i Fru Elgs mundhule.
Hun sætter sig på hug og løfter de våde blade. Hulen lugter af jord. Den er for lille til Fru Elg og fuld af rødder, der hænger i luften.

Sneen smelter og efterlader en græsplæne med mæslinger af hundens bløde efterladenskaber. Forfatterinden er en stork med lange tynde ben mellem græsplænens pletter.

Hun kunne kalde højt på Fru Elg og smile til naboen. Forfatterinden står i regnen og ser de mørke pletter på blusen vokse sammen, og håret lægge sig fladt og mørkt over skuldrene. Hun kalder ikke højt på nogen.

I køkkenet tager hun blusen af og tørrer håret og laver kaffe. Inde i køkkenet regner det også, og hun sender en sms til den store murer, der hedder Alf. Han svarer ikke. Han er også træt af regnen i hendes køkken.

Det er en af de dage.