lørdag den 18. februar 2017

Skrivestuen

Forfatterinden har slået dørene op på vid gab.
Det er år og dag siden hun har siddet her og skrevet.





















Hun nyser og henter støvekosten.
Hun savner fru Elg.
Hun savner sit liv.

Den store pige gik hen og blev så syg at forfatterinden fik en plejeorlov og sad på hendes sengekant og tegnede og spillede kort og kørte ture og talte og talte i håb om at tale hende tilbage ind i livet igen. 

Og nu er den store pige på vej, og forfatterinden har pludselig en time hist og en time pist og to timer i forgårs.
Forfatterinden nyser og åbner et vindue i sin skrivestue.
Hun ved godt, det er februar, men det er næsten som om det allerede er en lille smule forår.


mandag den 2. december 2013

fredag den 23. august 2013

Vasketøj i bunker


Forfatterinden har kaldt pigerne ud af deres senge. Hun har stillet morgenmad frem og smurt madpakker. 

Forfatterinden har flettet hår og kysset farvel og set pigerne gå med shorts og bare lår, og hun har tømt opvaskemaskinen og ryddet af og fyldt opvaskemaskinen. 

Hun har tørret borde af, og nu står hun og kigger på vasketøjet. Rent og til at lægge sammen. 

Pyt, tænker Forfatterinden. 

Hun går ind på skrivestuen og skriver videre på næste bog. 


onsdag den 30. januar 2013

En af de dage

Forfatterinden står ved hundens hule. Hun leder efter Fru Elg. Det er længe siden, den har stået i haven med sine fugtige bøvser og en underkæbe, der maler fra side til side. Forfatterinden savner lyden af græs, der bliver flået over og trukket ind i Fru Elgs mundhule.
Hun sætter sig på hug og løfter de våde blade. Hulen lugter af jord. Den er for lille til Fru Elg og fuld af rødder, der hænger i luften.

Sneen smelter og efterlader en græsplæne med mæslinger af hundens bløde efterladenskaber. Forfatterinden er en stork med lange tynde ben mellem græsplænens pletter.

Hun kunne kalde højt på Fru Elg og smile til naboen. Forfatterinden står i regnen og ser de mørke pletter på blusen vokse sammen, og håret lægge sig fladt og mørkt over skuldrene. Hun kalder ikke højt på nogen.

I køkkenet tager hun blusen af og tørrer håret og laver kaffe. Inde i køkkenet regner det også, og hun sender en sms til den store murer, der hedder Alf. Han svarer ikke. Han er også træt af regnen i hendes køkken.

Det er en af de dage.

lørdag den 26. januar 2013