torsdag den 23. august 2012

Røde ører

Forfatterinden er til tider forfængelig og når hun får et anfald af forfængelighed, kigger hun bag kulisserne på Forfatterindens blog. Forfatterinden kan nemlig se, hvor mange, der besøger hendes blog og hun kan se, hvilke sider på nettet, der linker til forfatterindens blog. 
En dag i sidste uge dukker helt nye sites op på listen: Meendo.com og filmhill.com og så bliver hun nysgerrig. Hvem linker til forfatterindens blog? Og er der måske også en lille omtale?
Forfatterinden kalder Fru Elg ind fra haven.
Forfatterinden vil gerne dele det med Fru Elg, selvom Fru Elg er så helt og aldeles ligeglad med hit og klick og besøgstal. Når forfatterinden og Fru Elg en sjælden gang bliver uvenner, så er det, når Fru Elg ikke interesserer sig nok for Forfatterinden, når Fru Elg bare græsser eller ligger i skyggen og er ligeglad med bøger og blogs.
Som nu i dag.
Forfatterinden vil dele de nye links med Fru Elg og hun venter til Fru Elg endelig står og kigger hende over skulderen og så skriver hun www.meendo.com i det lille søgefelt og rammer return og så er det, at forfatterinden får røde ører:



Forfatterinden skammer sig. Tænk at hun har kaldt Fru Elg ind fra haven for at se det. Og det er det samme med nogen af de andre nye webadresser. Der er en hel række af de adresser, der går den slags steder hen. Forfatterinden klikker ikke rundt på de nye hjemmesider og leder efter en omtale af forfatterindens blog. Hun gætter, at hun nok ikke finder nogen.

Fru Elg pruster og lunter ud i haven igen og forfatterindens ører er så røde, at de nærmest hæver.

Forfatterinden forstår ingenting. Hvad har den verden dog for med forfatterindens blog? Hun klikker baglæns i statistikkerne og ser, at det starter tirsdag den 14. august. Det er den dag alle de nye sites begynder at henvise til Forfatterindens blog.

Tirsdag den 14.august er dagen med dette indlæg: Forfatterindens fascination og forfatterinden hører nu i sit hoved Lulas stemme fra filmen Wild at Heart:

- This whole world's wild at heart and weird on top.

Forfatterinden rejser sig og går ud i haven til Fru Elg. Hun læner sig mod de knoglede ribben og mærker det store elghjertes rolige slag.
Undskyld, hvisker hun til Fru Elg, der er komplet ligeglad.

onsdag den 22. august 2012

Skybrud


Forfatterinden vandrer omkring i opløst tilstand.
Skybruddet har skyllet alle tanker væk.
Fru Elg ryster pelsen og solens lys brydes i en hastig regnbue over dens ryg.

Forfatterinden tørrer pelsdråber af ansigtet og tænker på alle noterne, der ikke længere findes. Måske var det også noter til en dårlig bog. Måske var det også bare det. Hun skal skrive en anden bog.
Starte forfra.

Forfatterinden sætter sig ind foran computeren og lyden af hendes fingre over tasterne blandes med rytmisk græsafrivning. Det er sådan de fordeler verden mellem sig, hun og Fru Elg. Den ene græsser og den anden skriver.

tirsdag den 14. august 2012

Forfatterindens Fascination

Forfatterinden er fascineret.

På måder, hun ikke forstår, ved hun alligevel, at det har med Næste Bog at gøre.

mandag den 13. august 2012

Døre til Paradis?

Forfatterinden vil gerne skrive en krimi, men hun mangler et mord fra den virkelige verden. Noget rigtigt. Hun vil gerne skrive en ægte krimi, der taler om menneskers galskab, afmagt og mørke.

Hun sidder i sin skrivestue og udenfor er himlen høj og blå. Børn cykler til stranden med cykelhjelme og badetøj, og gennem væggen kan hun høre pigerne mumle og grine over noget Utubefilm med en hund. 
Det er altid utube med hunde.

Dagen er solrig og lykkelig og nu tænder manden radioen og sætter boller i ovnen. 

Forfatterinden hører det hele, men hun hører ikke et eneste mord, og hun tager avisen og læser om en mand, der sidder fast i en skorsten fordi stemmerne og de små grønne mænd siger, at han skal åbne døren og gå ind i paradis, og døren til paradis befinder sig så nede i skorstenen og der sidder han fast til politiet fisker ham op igen.

Og forfatterinden tænker, at hun måske slet ikke har brug for et mord, når virkeligheden byder sig til med paradis og skorstene på den måde.
Men så er det jo ikke længere en krimi...

Og så er det, at Forfatterinden giver op for i dag. 
Hun åbner sine døre og forlader sin skrivestue og spiser solgryn med sin lykkelige familie.
 

torsdag den 9. februar 2012

Skrivestue 3


Forfatterinden er i gang med fodpaneler.
Støvsuger. Stemmejern. To slags sandpapir. Og pensel.
Lysningen om vinduet er monteret færdig. Og grundet.

I værktøjskassen ligger centersliberen og slibemusen, mens forfatterinden ligger på alle fire med sine små stykker sandpapir, en spartel og penslen.
Nej, siger forfatterinden til sig selv. Det er mangel på omhu, det bliver aldrig godt.


- Nå, siger katten, er du snart færdig?
- Jeps, siger forfatterinden glad.
- Skulle du ikke være færdig til din fødselsdag?
- Jo...
- Nå!
- Hvad mener du med; nå!?
- Ingenting, siger katten.
Dens øjenlåg glider halvt ned over de lodrette pupiller og hele dagen sidder den med sine halve øjne og ser forfatterindens langsomme fremdrift.

torsdag den 5. januar 2012

Råddenskab

Forfatterinden sætter smukke blomster i en vase og bærer dem ind på skrivestuen.  

























Og mens forfatterinden skriver på sin næste bog, begår naturen sit eget langsomt fremadskridende hovedværk.

onsdag den 4. januar 2012

På skrivestuen 2

Forfatterinden maler væggene med en stor dryppende malerulle og hun elsker den klistrede lyd af rullen over væggen. 

Alt er flyttet ind på midten, så forfatterinden kan komme rundt med sin malerulle.

Og så det næste projekt. Lysninger i vinduet.

Lysninger hedder det, når muren i vindueshullet er beklædt med træ og sluttet af med lister. Forfatterinden har tegnet og målt og regnet og tænkt og går over til genboen med sin plan. Genboen er sådan en god klippe, man kan læne sig op ad, når man er i gang med træ, hus og værktøj. Han nikker og forfatterinden kører glad til Københavns Listefabrik.
Ja, sådan en findes, og i dag ligger den i Ballerup. Sidst forfatterinden var på Listefabrikken, lå den på Østerbro i en snørklet baggård og lugtede af Charles Dickens.

Byggemarkeder og listefabrikker er farlige steder for forfatterindens dankort. Hun sidder stille i bilen og vover sig ikke ind til listerne. Hun lover sig selv, at det ikke må gå amok.

Forfatterinden kommer ud med tre gange så mange meter, som hun skal bruge til vinduet. Men det er fornuftige køb. Hver eneste meter liste er fornuftig. De skal alle bruges et sted i det store gamle hus, og de er gode at have, når der er langt til listefabrikken.


Først MDF. 

Og så listen.
Det er den, der står ude til højre i billedet. Den skal side over vinduet og på hver side af vinduet, og sidestykkerne skal nå helt ned til fodpanelet. Og når lister sidder på den måde rundt om et vindue eller en dør, hedder det gerichter eller til nød en indfatning. 

Forfatterinden passer til og skærer i vinkel og piller det hele ned igen og starter forfra. Op igen med listerne. Og så sidder de der. Klar til fugning og spartling og grundning.

Og det bliver så pisseflot, hvis forfatterinden selv skal sige det. Og det skal hun. Efter alle de timer, hun har brugt på det.

tirsdag den 3. januar 2012

Togdrift


Forfatterinden får ingenting læst i toget. 
Hun fører en opløftende samtale med intercitytogets nye kravlenisse.