søndag den 4. september 2011

Forfatterinden møder sig selv























Forfatterinden er på rejse. Hun tager toget og sidder mellem fremmede mennesker. Hun skifter på hovedbanen og møder sig selv hængende på væggen.

Forfatterinden står foran billedet, men hun kigger ikke op på det. Hun kigger på sine sko, og hun kigger til siden og tager sin telefon op af lommen.

Der er en mærkelig plet på hendes  telefonen. Hun holder telefonen op i lyset og vender og drejer den. Måske er det duelort. Hun spytter på sit ærme og og pudser på telefonen.

Og klik, der var billedet.

Forfatterinden går videre ned af perronen. Hun kan ikke stå under sit eget billede. Det er umuligt. Hun går helt ned i den anden ende. Der står hun så og venter på toget til Fredrikssund.

Forfatterinden er på vej til sin første bogsignering hos Bog og Papir i Stenløse.


1 kommentar:

  1. Ih, det må altså også være totalt mærkeligt at møde sit eget fjæs på plakater :) Men så længe det ikke er på forsiden af Ekstra Bladet og så længe du ikke er afbildet med en sort bjælke henover øjnene, så kan du roligt rette dig op med stolthed og smile til dit kønne ansigt!

    Kan dog godt forstå at du var lidt diskret med fotograferingen - hehehehe - Forfatterinden skal vist lige vænne sig til at være kendt :)

    SvarSlet