fredag den 2. september 2011

Er Manden i virkeligheden Lars fra Hotel Rudolph?

Forfatterinden er overrasket.
Hun hører, at der tales og da Svigerinden også taler om det i sin kommentar til Mandens tale, så må forfatterinden forsøge at gøre rede for sagens rette sammenhæng...
Det kan godt være at forfatterindens mand en sjælden gang bliver overvældet af sin givende og frodige fantasi og skelner knapt så skarpt mellem forestilling og virkelighed – men aldrig har han nogensinde forsøgt at kontrollere og dominere forfatterinden som Annas mand Lars, eller som han malende beskriver det i sin tale.

Tvært imod.


























Når det gælder, er forfatterindens mand det mest generøse menneske på jord og han ønsker, at forfatterinden bliver lykkelig og får succes (og selvfølgelig tjener en masse penge).

Forfatterinden husker tydeligt den dag, hvor pengene var sluppet op og de gennem et par måneder havde diskuteret forfatterindens mulighed for at få et rigtigt lønjob og forfatterinden havde søgt lidt forskelligt, men stærkere og stærkere mærkede, at det var helt forkert!! Og så kom præcis det ene job op i hele landet, der så smukt matchede forfatterindens CV og kompetencer, men som forfatterinden overhovedet ikke havde lyst til at søge. Hun havde overhovedet ikke lyst til igen at vende tilbage til et job, men hun BURDE søge og give familien en stabil økonomi.

Der var bare det, at forfatterinden nu for alvor mærkede, at hun ville skrive sin bog. Og hun gik op til manden og sagde:
- Jeg har overhovedet ikke lyst til at søge det job. Jeg vil ikke tilbage og arbejde på den måde igen. Jeg vil skrive min bog færdig. Hvad nu hvis jeg ikke søger det job?...
- Ja, hvad så?
- Så skriver jeg min bog færdig og fortsætter med Plotværkstedet.. Det er det, jeg gerne vil.
- Hvis det er det, du vil, så gør det.
- Mener du det?
- Ja, da.
- Mener du det også, hvis vi går konkurs? Hvis vi bliver ludfattige og må sælge huset?
- Jeg synes, du skal gøre det, du vil og hvis vi skal gå konkurs, ja, så går vi konkurs… Det overlever vi nok også..
Så gik forfatterinden ned og slettede sin profil fra alle jobdatabaserne, og hun vidste, at hun var gift med en sjælden modig og generøs mand. Ikke mange mænd er villige til at stirre en mulig konkurs og social deroute i øjnene for at deres kone kan skrive sin bog færdig.

Forfatterinden tror, at kraften i Mandens tale springer fra Mandes egen tumlen med sin angst for, at det hele vil ende med den store nedtur. Og måske er han også lidt jaloux på bogen – Hvem ved? Men så skjuler han det godt til daglig, og han er jo selv en forfatter med masser af anerkendelse….

I øvrigt har forfatterinden kendt en kvinde, der nær blev slået ihjel af sin mand, der var sygeligt kontrollerende og hun har blandt venner oplevet almindelige velfungerende og højtuddannede mennesker blive syge af jalousi. Helt indbildt. Det havde ikke noget på sig. Men vrangforestillingerne galloperede af sted og det var uhyggeligt at stå ved siden af og se det ske…
Så nej. Meget kan man måske tro om Manden og hans sind og hjerne, men det er ikke hos ham, forfatterinden har hentet inspirationen til Lars.

3 kommentarer:

  1. Åh, hvor jeg elsker, når en mand giver plads og lov til sin kvindes drøm. Og lader hende gå hele vejen, selvom der ikke er garantier eller sikkerhedsnet nogen steder. DET kræver boller. Og kærlighed. Vi er meget, meget heldige, os der har sådan et sjældent pragteksemplar!!

    SvarSlet
  2. Se NU kender jeg jo forfatterindens mand igen :-) Han er en dejlig mand og forfatterinden fortjener intet mindre!

    Jeg ønsker al økonomisk og al mulig anden fremgang til jer!

    Kærlige knus Svigerinden

    SvarSlet
  3. Det er sgu da TRUE LOVE <3
    Dejligt at du fik mulighed for at skrive din bog.

    SvarSlet