mandag den 27. juni 2011

Forfatterinden er på højskole

























Her ligger to børn og sover. De er på højskole med forfatterinden.
Mandag morgen klokken 09.00 skal forfatterinden holde oplæg og undervise.

Forfatterinden har et hvidt stykke papir liggende foran sig. Hun plejer at stå og gemme sig bag en powerpoint, men det har hun besluttet, at hun ikke skal i morgen. Problemet er bare, hvad hun så skal.

Børnene vender sig sovende i sengene og forfatterinden vandrer i spisesalen efter lunken kaffe.

Det blev sent til aften. Efter aftensmaden, bliver der budt velkommen, og ugens program bliver præsenteret. Forfatterinden forstår at det, hun har forberedt, er ubrugeligt. Det er ikke relevant i forhold til resten af ugen.

Hun må lave et nyt oplæg, og hun må køre hjem til Korsør for at hente andre bøger, hun kan bruge som eksempel.
- Er det ikke lige lidt overdrevet, siger den store pige, at køre hele vejen hjem efter et par bøger? Der er jo så mange bøger på højskolen, kan du ikke bruge nogle af dem?
Men det kan forfatterinden ikke. Så hele flokken kører en tur hjem igen.

Nu sidder forfatterinden tilbage på højskolen med sine nyhentede bøger, sine sovende børn, den stille nat og sit hvide papir.
Og lunkne kaffe.

Og forfatterinden er stadig på spanden.
The only way out is through.... I morgen bliver det på den hårde måde.

Men så er det, at forfatterinden bliver puffet i nakken af en blød mule. Hun har fået besøg af fru Elg. Det er lidt pinligt at tilstå, men forfatterinden har en fantasiven. En voksenfantasiven og det er fru Elg. Lige nu står hun og tygger drøv og lugter ud af munden.
Forfatterinden lægger en hånd på ryggen af fru Elg og mærker varmen fra den store krop.
Det skal nok gå i morgen.

2 kommentarer:

  1. Fantastisk. Mon Fru El har en ven, er lugter lidt mindre ud af munden og som kan puffe mig afsted, når jeg har brug for det? Helst med et ordentligt los i måsen.

    Ville ellers gerne være på den højskole...!

    SvarSlet
  2. Her er også FULDSTÆNDIGT fantastisk. Fagligt inspirerende. Skønne mennesker, forrygende vejr og så smukke bygninger og landskab.
    Og forfatterinden har spurgt Fru Elg, om hun har nogen venner, der kan losse i måse, men Fru Elg svarer ikke. Hun gnubber bare geviret op ad skabet og folder sine lange ledeløse ben før hun lægger sig foran døren

    SvarSlet