Forfatterindens afgud

Forfatterinden har guder. Både guder og afguder. Men det er svært at sige om denne konkrete gud er det ene eller det andet.
I disse dage har forfatterinden en særlig gud. En grafikergud.
Redaktøren har sendt omslaget af BOGEN med flapper, forfatterindebillede og en forside. Og hvilken forside. Hvilke flapper. Og så smuk ryggen bliver. Og hvem har dog skabt dette mesterværk.

Det har LEO SCHERFIG.

Forfatterinden synes godt nok, at det hopper og sprutter med blækklatter inde på den side. Men det er der ikke noget at gøre ved. Gud er gud med eller uden hoppende blækklatter.

Og nu er det sådan at forfatterinden har FORBUD mod at vise bogen - det skal gemmes og times og der er lavet PRESSE - plan og MARKEDSFØRINGS - plan og derfor må forfatterinden ikke vise noget frem endnu.

Men så kan man jo luske ind på gudens hjemmeside og fiske et særligt billede, så I har noget at se på.

Forfatterinden og barnet.

Forfatterinden har et barn. Et meget klogt barn, der kan sige alt det, som forfatterinden ikke tør tænke.  

Forfatterinden og barnet gør rent sammen. Det er en stor dag. Forfatterinden har sendt sin første bog til sats. Hun har skrevet på den bog i næsten 3 år, og har ikke haft meget tid til at lege og læse med barnet.
- Mor er du så færdig med din bog?
- Ikke helt færdig. Den skal nu gøres klar til tryk, og så skal jeg læse den en gang til, før den bliver trykt.
- Du siger altid, du er færdig, og så er du aldrig færdig alligevel.
- Men nu er den snart færdig, og så kan vi sjippe sammen hele sommeren.
- Godt. Kommer du så i avisen lissom far?
- Det håber jeg.
- Ja, for ellers har du VIRKELIG spildt meget tid.